fbpx


Nyheder

20-10-2026 08:00
Rustne signalanlæg på den lukkede Tønder-Tinglev-bane fjernes nu helt.

De udtjente og rustne signalanlæg ved syv jernbaneoverkørsler på den lukkede Tønder-Tinglev-bane fjernes nu helt.
Det sker, efter at Tønder Kommune har afvist at betale halvdelen af udgifterne til at asfaltere sporrillerne skriver JydskeVestkysten. Banedanmark betaler nu selv for at fjerne de gamle bomme og blink, og opsætter i stedet almindelige advarselsskilte til trafikanterne inden for en overskuelig fremtid.

Af: Henrik Lauridsen
Kilde: JydskeVestkysten

20-10-2026 07:00
Færre juletræer i udbud

Når danskerne skal ud og finde årets juletræ, bliver der færre træer at vælge imellem. En del af forklaringen handler om, hvem der driver plantagerne i dag. Der er nemlig en …

LYD

Det fortæller juletræsproducent Hans Henningsen fra Vamdrup.
Lyt her
Af: Oscar Sejr
Kilde: Radio Globus

20-10-2026 07:00
110-årige har flere dræberceller

Mennesker, der bliver over 100 år, har en særlig stor mængde af såkaldte dræberceller.

Det viser forskning i 28 personer mellem 70 og 110 år.

Cellerne hjælper med at bekæmpe virus og infektioner, og andelen steg med alderen.

Det skriver Videnskab.dk.
Af: Mike Forde
Kilde: TV2

20-10-2026 07:00
Microsofts to planlagte datacentre i Varde Kommune er sat på pause

Behandlingen af Microsofts to planlagte datacentre i Varde Kommune er sat på pause.
Varde Kommune stopper arbejdet for at spare skattepenge, da det kræver en særlig tilladelse fra ministeren at bygge i det åbne land ved Lunde og Tinghøj Skriver JydskeVestkysten.
Samtidig har Ankestyrelsen startet en tilsynssag mod kommunen, fordi et krav om nabokompensation kan være ulovligt.
Der kan nu gå lang tid, før der kommer en afklaring i sagen.

Af: Henrik Lauridsen
Kilde: JydskeVestkysten

20-10-2026 07:00
Vejen Kommune skal spare 25 millioner kroner

Vejen Kommune skal spare 25 millioner kroner, hvilket betyder mindre vedligeholdelse af asfalt og fortove.
Besparelsen vækker stor bekymring hos blandt andet Ældrerådet, da huller i veje og manglende lys rammer de svageste trafikanter hårdt skriver JV.dk.
Borgerne har allerede indsendt over 1.300 klager i år, og kommunen erkender nu, at udbedringerne vil tage længere tid.

Af: Henrik Lauridsen
Kilde: JV.dk

20-10-2026 07:00
Farvandene omkring Als rammes lige nu af stærkt iltsvind.

En ny rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi viser, at især Flensborg Fjord og Als Fjord er hårdt ramt.
Bunden er flere steder helt uden ilt, og der frigives giftig svovlbrinte skriver JydskeVestkysten.

Mens Limfjorden og Storebælt stort set går fri, breder de røde iltsvindszoner sig i det sydlige Danmark.

Af: Henrik Lauridsen
Kilde: JydskeVestkysten

20-10-2026 07:00
Blå Kors Danmark har åbnet for ansøgninger til årets julehjælp

Blå Kors Danmark har nu åbnet for ansøgninger til årets julehjælp, da den pressede økonomi rammer mange børnefamilier hårdt.
Enlige forsørgere på offentlig ydelse kan søge om et gavekort på 700 kroner til Lidl, som kan bruges til julemad og gaver. Sidste år søgte over 23.000 familier om hjælp, og der kan søges frem til den 19. november 2026.

Af: Henrik Lauridsen
Kilde: Presse

20-10-2026 06:00
BMW i brand i Esbjerg – politiet mistænker hærværk

En sort BMW brød sent søndag aften i brand på en parkeringsplads ved en etageejendom i Esbjerg.

Beboere havde forinden hørt en rude blive knust og et højt brag.

Politiet mistænker, at branden skyldes bevidst skade på bilen, og skal nu afhøre vidner.

Politiet ser ingen sammenhæng med en brand i et kælderrum i området for lidt over en uge siden.
Af: Mike Forde
Kilde: TV Syd

19-10-2026 17:00
Landbrugets leverandører melder om fyringer og faldende salg

Nye regler og usikkerhed om fremtiden får danske landmænd til at holde igen med investeringerne.

Det rammer virksomheder, der leverer maskiner og udstyr til landbruget. Det skriver DR.

Ifølge Dansk Maskinhandlerforening er salget af nye landbrugsmaskiner faldet med 40 til 50 procent i forhold til et normalt marked, og flere virksomheder er begyndt at fyre medarbejdere.

Også producenter af staldudstyr og landets maskinstationer melder om problemer.

Brancheorganisationerne peger blandt andet på den nye kvælstofregulering og begrænsninger for svinebrug.

Men minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen afviser, at omstillingen går for hurtigt.
Af: Michael Jørgensen
Kilde: DR

19-10-2026 17:00
Influentnævnet lukker uden at have behandlet en eneste sag

Influentnævnet, der skulle føre tilsyn med influenters adfærd på sociale medier, lukker indtil videre.

Det bekræfter Dansk Journalistforbund.

Nævnet blev oprettet i april sidste år med det formål at fungere som en pendant til Pressenævnet, men målrettet influenter.

Kun omkring 200 influenter nåede at tilmelde sig ordningen, og nævnet lukker nu uden at have behandlet en eneste sag.

Dansk Journalistforbund brugte 810.000 kroner på at etablere nævnet.
Af: Michael Jørgensen

19-10-2026 17:00
Vejen Forsyning advarer om flere rotter i den kolde tid

Efteråret og vinteren får flere rotter til at søge mod boliger, hvor de kan finde varme, mad og skjul.

Derfor opfordrer Vejen Forsyning nu borgerne til at være ekstra opmærksomme.

Fuglefoder, madaffald og utætte skure kan tiltrække rotter, mens huller ved bygninger og lyde fra loftet kan være tegn på rottebesøg.

Ved mistanke om rotter skal man kontakte Vejen Kommune.

Samtidig har Vejen Forsyning indgået en ny aftale om rottefælder i kloakkerne.

De nye fælder ventes at spare forsyningen omkring 300.000 kroner om året og bliver taget i brug i de kommende uger.
Af: Michael Jørgensen
Kilde: Presse

19-10-2026 17:00
Nyt naturfagligt laboratorium åbnet i Esbjerg

Mere end 3.000 skoleelever skal hvert år have mulighed for at eksperimentere med naturvidenskab og teknologi i et nyt laboratorium i Esbjerg.

I dag åbnede LIFE Lab Vestjylland for de første elever.

Her arbejdede eleverne blandt andet med svampe, mikroskoper og enzymer.

Laboratoriet er etableret af LIFE Fonden i samarbejde med UC SYD og skal give elever fra Syd- og Vestdanmark adgang til avanceret laboratorieudstyr, skriver MigOgEsbjerg.dk.


Af: Michael Jørgensen
Kilde: MigOgEsbjerg.dk

19-10-2026 16:00
Universe holder åbent om vinteren

Universe Science Park på Nordals holder for første gang åbent på udvalgte dage hen over vinteren.

Fra 4. november kan gæsterne besøge parken, selv om den normale sæson er slut.

For ifølge direktør Thomas Buch Tøstesen er der også masser af oplevelser at komme efter i de kolde måneder.

LYD

Sagde direktøren
Lyt her
Af: Oscar Sejr
Kilde: PM

19-10-2026 15:00
Dyreejere opfordres til at huske reflekser i efterårsmørket

De kortere og mørkere dage betyder, at både hunde, katte og heste kan være sværere at få øje på i trafikken.

Derfor opfordres dyreejere til at bruge reflekser og lys på både sig selv og deres dyr.

Ifølge Rådet for Sikker Trafik kan en bilist se en person med reflekser på op til 140 meters afstand.

Uden reflekser er afstanden typisk kun 25 til 40 meter.

Af: Michael Jørgensen
Kilde: Presse

19-10-2026 15:00
Regeringen vil lade arbejdsgivere betale for danskundervisning

Regeringen vil kræve, at virksomheder betaler for danskundervisning til medarbejdere fra lande uden for EU, før de kommer til Danmark.

Det oplyser Socialdemokratiets finansordfører, Kaare Dybvad Bek, under dagens debat om finansloven for næste år.

Forslaget ventes at spare staten for 100 millioner kroner.

Ifølge Kaare Dybvad Bek skal virksomhederne tage et større ansvar for integrationen af den udenlandske arbejdskraft, de ansætter.

Forslaget indgår i regeringens finanslovsudspil og er endnu ikke vedtaget.
Af: Michael Jørgensen

Læs flere nyheder

Facebook